Kan man anmelde en begravelse?

Med forestillingen om at et ligtog på godt trehundrede personer fulgt af politieskorte gennem Københavns gader, ville blive betragtet som en medieværdig begivenhed, sappede jeg for et par uger siden rundt mellem nyhederne på TV. Men forgæves. I stedet afventede jeg tilbagerapporteringen ugen efter, fra tre af mine medstuderende som havde deltaget i begivenheden. Den fik jeg så sidste fredag. (Dagen hvor den begravede i øvrigt blev gravet op igen). http://kpn.dk/article2215695.ece

De tre havde opdelt deres dækning af begravelsen, i et FØR, UNDER og EFTER.

Sarah Hyldenbrandt Bjerre gav eksempler på pressens håndtering FØR begravelsen. ”Hvad har manden gang i, syntes de fleste at spørge, uden at der efterfølgende forekom nogen dybere besvarelse heraf”. Selve det at skulle forholde sig til hvorfor en kunster med sin egen personlige identitet som indsats søger at slippe af med sin identitet, kan umiddelbart forekomme svært at forklare. ”Hvem er død?” spurgte mange på selve dagen. ”Et spørgsmål der, når først man stod der, ikke sådan lige var til at svare på”.

"Hvad var vi vidne til?"
Annette Bruhn stillede spørgsmålet og rapporterede med sansninger og billeder fra UNDER begravelsen. "Vi forsøgte indledningsvis lige at vejre stemningen lidt", fortalte hun. "Det hele var lidt begravelsesagtigt, men stemningen blev løftet undervejs. Alt var uhyggelig livagtigt og tragisk, men på en komisk måde. For eksempel var det underligt, at ”han” selv åbnede døren, da vi kom for at se voksdukken. Manden der engang hed Claus Beck-Nielsen virkede meget berørt af situationen og gik kort efter begravelsen med sin datter i hånden". "For tilskuerne eller "de sørgende i ligoptoget" opstod der her en slags antiklimaks, for hvad nu? Det hele var overstået på meget kort tid, og så stod vi der", slutter Annette og henviste til Michael Jeppesens artikel i Information, idet han fastslår; at vi heller ikke er vant til at kunst insisterer på at være virkelighed. http://www.information.dk/247618

Vores underviser; lektor på Syddansk Universitet, Jon Helt Haarder, som i øvrigt var med til at bære kisten, havde følgende indvending; "Hvornår har man nogen sinde skulle spørge forfatteren om, hvordan værket skal læses? Hvad forfatteren insister på, og hvordan vi vælger at læse værket er jo to forskellige ting!"

Svært at analysere et fravær
Anne Lieberg, der stod for mediernes dækning af begravelsen EFTER, konstaterede at der havde været forbavsende stille oven på begravelsen. Hun fremhævede at det interessante var, at begravelsen INDEN blev omtalt i vid udstrækning i medierne, men UNDER selve begravelsen forekom fraværet af journalister og især litterater tydeligt. Hvor var de henne, dem som skulle anmelde værket? Hvor?På holdet diskuterede vi, at det virker som om, der i forhold til værket eksisterer en form for berøringsangst, fordi projektet virker så umuligt at få hold på. "Men," spurgte Anne, hvordan anmelder man lige en begravelse? Hvordan vurderer man noget, man faktisk ikke er klar over hvad er? Kan man overhovedet det? Og i givet fald efter hvilke kriterier?"

Haarder rundede af med at redegøre for sin oplevelse på dagen; "Det forstummende, det vil sige hele framingen, der gik på at skabe et rum, hvor vi bare blev kroppe der gik, blev en slags understregning af, at vi har en krop for et stykke tid, at vi skal dø, og det fungerede enkelt og fint.""I bund og grund kan man vel godt sige at det var en god begravelse. Der var jo ikke nogen der døde. Det at have viljen til at kunne skære sådan noget ud som fiktion, er i sig selv noget af en bedrift.

"TAK til Sarah, Anette og Anne for dækningen af Claus Beck-Nielsens begravelse lørdag den 9. oktober 2010.

PS: Jeg har her til aften under skrivningen af dette indlæg, netop modtaget et interessant link fra Sarah Hyldegaard Bjerre, http://www.modkraft.dk/spip.php?article14408. Under overskriften "Claus Beck-Nielsen er død ... igen!", gennemgår Linda Petersen, grundigt og kritisk, hele historien fra 2000 og frem til nu.

Desuden bliver "Claus Beck-Nielsen” anmeldt i ”Det andet Samtalekøkken” den 16. november 2010. http://www.facebook.com/#!/event.php?eid=115406015181003

FAKTA:
http://dasbeckwerk.com/ Her ligger blandt andet en interessant samtale mellem Jan Lindhard og Das Beckwerk om gravstens betydning for identiteten http://dasbeckwerk.com/_dokumenter/Funus-samtale-I-udskrift.pdf

http://www.funusimaginarium.com/

Gruppen udpegede Michael Jeppesens artikel i Information som den dagbladsartikel der mest grundigt gik ind og undersøgte pressens spørgsmål i forbindelse med selve begravelsen; "Hvad er det der foregår?" http://www.information.dk/247618