Min blogliste

fredag den 29. maj 2015

AutoAtlas af Bjørn Themsen


    "Jeg ligger i sengen og skal sove. Bernhards far forklarer alvorligt, at al kunst og litteratur er resultatet af tre separate, men uadskillelige processer. Det er hans måde at fortælle godnathistorie på. Først er der den måde, vi mennesker sanser og oplever verdenen på; det er vidt forskelligt fra person til person, nogle er visuelt anlagte, andre bemærker altid et steds luft eller stemning eller måske ligefrem dets aura. Den anden proces handler om, hvordan vi lagrer sansningerne; nogle mennesker husker alt de ser, det kalder man fotografisk hukommelse, men det er de færreste, som har det. Andre husker alt de nogensinde har læst, hørt eller følt, dem er der heller ikke ret mange af, de fleste af os husker en smugle af det hele; hjernen organiserer synsindtryk, lyd, lugte og følelser på en måde, som den tror giver bedst mening for os i situationen. Alle mennesker, siger Bernhards far, sorterer noget fra. Den tredje proces er selve skabelsesprocessen, den måde kunstneren udtrykker sig, når han maler, skriver eller komponerer. Ofte er det dét, udtrykket, forfatterens tone fx, som bemærkes og fremhæves som noget særligt for lige den eller den kunstner, men i virkeligheden er den proces tæt forbundet med de andre to, for du kan ikke udtrykke noget, som du ikke har en forestilling om, og forestillingen om noget er uløseligt forbundet med, hvad du allerede har oplevet, og det igen hænger sammen med den måde, som din hjerne tilgår de oplevelser, som du har lagret i hukommelsen. Forstår du? Waschermann huskede alt, hvad han nogensinde havde følt, men ikke særligt meget af det, som vi normalt forbinder med sanserne; synsindtryk, smage og lugte, og derfor er der noget helt særligt tidsløst, æterisk og længselsfuldt over hans poesi. Næsten noget overjordisk. Bernhards far får et kort øjeblik et drømmende udtryk i de klare øjne, men selvom et kunstværk er summen af de tre processer, så vejer de forskelligt, hos forskellige kunstnere. For nogle er det afgørende deres sansning, for andre er det måden de husker på, og dét de husker, og for andre igen er det vigtigste måden, de giver sansningerne og erindringerne liv. Men det vil altid være en blanding. Den franske maler Claude Monet sagde engang, at han ville ønske, at han var født blind, og så pludselig en morgen vågnede op og så alt for første gang. Så ville han male, det han så, uden indflydelse fra vaner eller tidligere erfaringer. Bernhards far smiler og aer mig over håret. I 1912 blev det ønske til virkelighed, en slags virkelighed i hvert fald. Monet fik nemlig grå stær, og i løbet af ti år blev han blind på det højre øje, og så kun meget svagt med det venstre. Fast besluttet på at fortsætte med at male, sagde Monet, at han ville male næsten blind ligesom Beethoven komponerede komplet døv, og i dag er de malerier med de overraskende farver, som han lavede i den periode, nogle af hans bedst kendte." Citat af Bjørn Themsen, AUTOATLAS s. 54 - 54

Link til AutoAtlas og Forlaget Fuglekøjen

onsdag den 4. marts 2015

"Pionermuseet Esbjerg"



Links. Lidt om idéprojektet "Pionermuseet Esbjerg".
Her er planer om at skabe et kultur- og læringscenter med afsæt i Esbjergs historie som pionerby. Og nederst lidt nyt om sammentænkningen mellem "Pionermuseet" og Hovedbiblioteket i den forbindelse.

Arkitektforslag | Pionermuseet Esbjerg
LokalAvisen | Nyt om Hovedbiblioteket & Pionermuseet

lørdag den 31. januar 2015

KLASSIKERRÆKKEN 2015 | Esbjerg

NYE STEMMER | Vil du læse med?
Forfatterskaber og klassikere, som - på forskellige tider og steder i verden - har haft indflydelse på nye genrer og måder at skrive på. Værkerne tager afsæt i tiden fra Det moderne gennembrud og frem.

26.02.15 "Tre år" af Anton Tjekhov
26.03.15 "Himmerlandshistorier" af Johannes V. Jensen
30.04.15 "Vintereventyr" af Karen Blixen
28.05.15 "Fiktioner" af Jorge Borges
27.08.15 "Vejene" af Jack Keroac
24.09.15 "Med koldt blod" af Truman Capote
29.10.15 "Hundrede års ensomhed" af Gabriel Carcia Marquez
26.11.15 "Brølet og vreden" af William Faulkner

Møderne finder sted på Hovedbiblioteket, den sidste torsdag i måneden. Kl. 17.30 til 19.00. Alle er velkomne!

TILMELDING
Gitte Højmark Pedersen gihp@esbjergkommune.dk

onsdag den 21. januar 2015

Forår 2015: Oplæsninger | Esbjerg Fanø Varde

- til kalenderen

Esbjerg og Fanø
22.01   Aidt, Moestrup & Knutzon, VELLITT: Huset Esbjerg
02.02   Thorstein Thomsen, Nordby Bibliotek
20.02   Jesper Wung-Zung, Hovedbiblioteket Esbjerg
25.02   Anne-Marie Mai om Strunge, VELLITT: Esbjerg Gymnasium
04.03   Litteratursalon, Henneberghus, Esbjerg*
07.03   Fantasyfestival, Esbjerg Conference Hotel
08.03   Fantasyfestival, Esbjerg Conference Hotel
26.03   Maria Helleberg, Galleri Enggaarden, Nordby
01.04   Litteratursalon, Henneberghus, Esbjerg*
09.04   De unge håb, forfattere fra FGK, Galleri Enggaarden, Nordby
15.04   Harald Voetmann, VELLITT: Huset Esbjerg
06.05   Litteratursalon, Henneberghus, Esbjerg
07.05  Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Galleri Enggaarden, Nordby
09.06  Tomas Lagermand Lundme, Henneberghus, Esbjerg

*Oplæsere | 04.03:  Allan Lillelund Andersen, Bjørn Themsen, Camilla Engkjær Laursen, Poul Lynggaard Damgaard, Teddy Vork

*Oplæsere | 01.04:  Anne Mette Vork, Erik Trigger og Bjørn Friis

Varde 
05.03  Katrine Marie Guldager, Varde Bibliotek
11.03  Lone Hørslev, Nørre Nebel Bibliotek
29.04 Dy Plambeck, Varde Bibliotek

onsdag den 24. september 2014

Efterår 2014: Oplæsninger | Esbjerg - Fanø

- til kalenderen

Oplæsninger og forfatteraftener
01.09 Litteratour, Henneberghus,Esbjerg
02.09 Litteratour, Torvet, Esbjerg
17.09 Kirsten Thorup, VELLITT: Huset Esbjerg
19.09 Peter Øvrig Knudsen, Galleri Enggaarden, Nordby
30.09 Andrea Hejlskov, Hovedbiblioteket, Esbjerg
01.10 Litteratursalon, Henneberghus, Esbjerg
02.10 Open mic, Kvaglund Bibliotek, Esbjerg
24.10 Signe Gjessing & Lars Skinnebach, Exners Kunsthandel
29.10 Asta Olivia Nordenhof & Bjørn Rasmussen, VELLITT: Huset
31.10 Peter Laugesen, Exners Kunsthandel, Sønderho
04.11 Troels Kløvedal, Henneberghus, Esbjerg
05.11 Litteratursalon, Henneberghus, Esbjerg
17.11 Kristin Berget, VELLITT: Huset Esbjerg
27.11 Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Galleri Enggaarden, Nordby

søndag den 31. august 2014

Litteratour Esbjerg

01.09.2014
Henneberghus fra kl. 19.00
Peter Hovmand, Bjørn Friis Thomsen, Bjørn Themsen og Sissel Bergfjord

02.09.2014
Torvet fra kl. 14.00
Erik Trigger, Sissel Bergfjord, Josefine Klougart, Christel Wiinblad, Kaare Bergh, Daniel Boysen, Louise Bach, Lise Bostrup, Mads Wæhrens og Bjørn Friis

fredag den 22. august 2014

Find høretelefonerne frem og tag ud i naturen

Jeppe Brixvold, Mads Jørgensen, Jesper Nielsen, Kennet Agerbo og Casper Mikkelsen mødtes i Sønderho i februar og lavede optagelserne til ALTERNATUR, en række lydkollager der forener musik, poesi og "field recordings" fra naturen.

Værkerne ligger nu klar til gratis download i forbindelse med fejringen af Vadehavet, som sker i næste uge fra den 4 - 7 september 2014.

Download af gratis podcast til Alternatur