Min blogliste

søndag den 17. marts 2013

Bevægeligt Akkurat | Mobil performance


Under sidste uges Art Writing seminar i Aarhus præsenterede kunstnerkollektivet yoyooyoy Bevægeligt Akkurat; en 8 timers koncept- og performancemaskine der blev skrevet til - og opført ved Palace Party på Kunsthal Charlottenborg. Link til billeder og videoklip fra opførslen i marts 2011.

"Bevægeligt Akkurat er et system der genererer værker til opførelse, der genererer nye værker til nye opførelser, det er et cirkulært, forskydende system. Det kan med fordel spilles i rum med flere rum rundt om et bord der kan køre af sig selv med ti meter i timen. Man skal være mellem to og elleve for at spille" Citat: After Hand, hvor 2. udgave af Bevægeligt Akkurat kan bestilles


Bevægeligt Akkurat | Godsbanen d. 15.3.13 fra kl. 10.00 - 18.00. 

onsdag den 13. marts 2013

Hørslev på Huset

Prosa med smæk i hver en sætning - og lyrik, hvor pauser, rytme, giftige bær og blomsternavne fik ny betydning, spirede frem og var en del af stemningen i aftes, hvor Lone Hørslev fyldte rummet med oplæsning, performance og samtale med publikum.



Tak til hver og én; foran scenen, på scenen og bag kulisserne - som var med til at skabe en vellykket aften med VELLITT på Huset.

Næste Vellitt arrangement er den 23. april 2013, hvor Maja Lucas og Martin Glaz Serup runder foråret af | 23. april: Maja Lucas & Martin Glaz Serup
 
VELLITT er et litterært fællesskab for alle - og navnet på en oplæsningsrække som de deltagende forfattere, FGK, HUSET, Biblioteket m.fl. står bag; poetiske tirsdage, hvor litteraturen opleves live gennem performance, samtale og oplæsninger.


Fotos af Lars Ejlskov 

Der er fri entré til arrangementerne - og mulighed for selv at læse digte og prosastykker op. (Open Mic: Tilmelding til Bjørn Themsen, themsen@skrivemaskinen.dk)

 

mandag den 11. marts 2013

I går blev Esbjerg lidt rigere ...

Åbningen af Henneberghus og fernisering med André Lundquist. Stemningsbilleder og omtale på Anne Mettes blog  ... her ...

søndag den 10. marts 2013

Flash Mob | Fra gågaden i Esbjerg; oplæsning af "Da Carl blev rasende"

Flash Mob fra gågaden i Esbjerg, hvor Ida Jessens billedbog ”Da Carl blev rasende” blev læst op for de forbipasserende her:

Ord-fest 2013NY-YT-YouTube Interlaced to 720p50

Flash Mobben blev til i forbindelse med Esbjerg Bibliotekernes ORDFEST 2013. Børnelitteraturfestival for de 3 - 6 årige.

torsdag den 7. marts 2013

Åbning af Henneberghus

Esbjerg | Ophavskvinden til det nye Henneberghus som åbner på søndag, er forfatteren og kunstneren Tina Henneberg.

Stedet er et smukt gammelt baghus i Kronprinsensgade 24, beliggende i 10 minutters gåafstand fra banegården. Lokalerne i to plan er intime og lysindfaldet perfekt til de skiftende kunstudstillinger som hen over året vil blive præsenteret.

Den sidste torsdag i måneden vil der være arrangementer med kulturpersonligheder som f.eks. Martin Hall og Vigga Bro. Hvem der ellers gæster stedet eller udstiller i Henneberghus fremgår af www.henneberghus.dk. Siden åbner den 10. marts 2013.

Månedlige litteratursaloner

Nyt i Esbjerg bliver litteratursalonerne. Den første onsdag i måneden vil digtere, forfattere og endnu ikke udgivende forfattere læse op af deres arbejder. For at bevare intimiteten er der plads til maks. 30 gæster på de aftener hvor der arrangeres litteratursalon.

Stort tillykke til Henneberghus - og TAK til Tina Henneberg for et fantastisk initiativ!

- I forbindelse med åbningen på søndag, er der fernisering af husets første udstilling af André Lundquist fra kl. 14-16, hvor alle er velkommne.
 


Bloggen "Irmelin" fik mail fra Pablo Llambías

Conversation started February 24
3:44pm
Pablo Llambias
Hej Irmelin, på din blog kan jeg se, du benytter en desværre meget udbredt kliché om mit forfatterskab, som jeg gennem adskillige år igen og igen skal bruge tid på. Påstanden om, at jeg skulle være en del af en trend (hvilken?), der angiveligt “leger” (hvori består legen?) med forholdet mellem fortællerjeg og biografisk jeg ... 

... link til korrespondancen her ...

fredag den 1. marts 2013

ORD-FEST Børnelitteraturfestival 2013

4. marts til den 10. marts 2013| Ordfest | Børnelitteraturfestival

Dialogisk læsning  Foredrag med Lotte Salling om dialogisk læsning tirsdag den 5. marts på Hovedbiblioteket i Esbjerg kl. 19.00