Min blogliste

tirsdag den 22. juni 2010

"Prinsesser"

- Mor, hvor er prinsesserne henne? Spurgte min datter og hev mig i frakken.
- De kommer nok, sagde jeg, imens vi rykkede tættere sammen på de lave bænke foran scenen. Jeg husker det endnu, den dag i april; tre mænd, i døråbningen, den ene med mere glimt i øjet end den anden, den pludselige nysgerrighed og latteren, der bredte sig i lokalet og i min mave, som kulørte hoppebolde.


Stykket "Prinsesser" som handlede om tre prinsesseeventyr; Askepot, Snehvide og Klods Hans, var det fjerde stykke børneteater vi så den dag, under "Børneteaterfestivalen i Esbjerg" og helt klart det stykke jeg husker bedst. Hvorfor? Vel fordi det både skævt og humoristisk fortolker og lader tre mandlige skuespillere indtage hovedrollen i hvert deres eventyr, som tudefjæset Askepot, der for at blive en rigtig prinsesse, først skal vaske rigtig, rigtig meget op. Eller Snehvide der er så smuk, så smuk - og Klods Hans, og hvad har han lige med prinsesseeventyr at gøre … ja, læs det selv her, hvordan stykket arbejder med kønsroller og forventningsbrud, baseret på kønsforskning og feltstudier blandt børn i indskolingen. http://www.detlilleturneteater.dk/uploads/Prinsesser%2029.%20okt.%2009.pdf

Jeg har spurgt Grønnegade Teateret om stykket spiller endnu. De oplyser at stykket, som er udsolgt til skoler og biblioteker, er på turne i uge 3, 4 og 5, i begyndelsen af 2011. Herudover opføres stykket på Grønnegade Teaterets egen scene lørdag den 5. februar 2011. (Billetbestillingen er endnu ikke startet). Og bedst af alt, de tre skuespillere er ved at forberede et nyt stykke til Børneteater festivalen som næste forår afholdes i Randers i uge 14. Den nye opsætning hedder foreløbig ”Blues”.

fredag den 4. juni 2010

tirsdag den 1. juni 2010

Kunsthistorier

I forbindelse med min eksamenslæsning finder jeg frem til denne blog: KUNSTHISTORIER der fortæller aktuelle historier om kunsten. Se flg. link: http://kunsthistorier.blogspot.com